Værkstedet – Nyt liv i gamle minder

Sammen med en gruppe af Danmarks bedste håndværkere, og Hans Pilgaard som vært, har jeg været i gang med at hjælpe folk få nyt liv i deres gamle minder. Resultatet kan i se på TV2 Fri og på TV2 Play, i programmet: Værkstedet – Nyt liv i gamle minder!

Værkstedets urmager Rune og Vært Hans Pilgaard i Værkstedet - Nyt liv i gamle minder.
Hans og jeg, lytter til gode historier. Billede: TV2.

I gennem 6 afsnit kan i se mig arbejde med al slags finmekanik, og resten af holdet med alt fra bamser, over malerier og porcelæn til møbler og musikinstrumenter.

I vil både opleve arbejdet med at sætte tingene i stand, og høre de historier som giver de gamle ting sjæl, værdi og gør dem værd at bevare.

Som urmager har jeg i mange år beskæftiget mig med istandsættelse, konservering og bevaring af mange ure. Både dyre, vigtige og historiske, men også mere almindelige, som for ejerne er mindst lige så vigtige, og har mange personlige historier forbundet til sig.
Derfor er jeg rigtig glad for at kunne være med til at sætte fokus på bevaringen af vores historie, så den ikke går fortabt for eftertiden.

Værkstedets urmager Rune koncentreret ved arbejdsbordet i Værkstedet - Nyt liv i gamle minder.
Værkstedets urmager, Rune, koncentreret ved arbejdsbordet. Billede: TV2

I det første afsnit hjælper jeg Allan, som har et fint lille bordur, udformet som et standur. Det er dog ikke kun urværket som kræver en kærlig hånd. Derfor får jeg en masse hjælp fra hele holdet. Det bliver rigtig spændende!

Første afsnit af “Værkstedet – Nyt liv i gamle minder” har premiere onsdag den 21. kl. 20:40 på TV2 Fri eller TV 2 Play.

Og hvis i selv har et ur, eller anden mekanik i vil have repareret eller sat i stand, så er i altid mere end velkommen til at kontakte mig!

2 Replies to “Værkstedet – Nyt liv i gamle minder”

  1. Kære Rune
    Jeg er en ældre dame på 73 år. Jeg arvede et standur fra min farfar og farmor. Det er snart 300år gammelt og fungerer ikke nu. Jeg har alle dele og jeg kan huske lyden når det slog , jeg mener det var hvert kvarter, i hvertfald halvtime slag. Det trænger til rensning og nok også noget reparation på selve urværket . Håber det vil være noget for dig/ Jer i Værkstedet. Med Venlig Hilsen Marianne E. Høj Fager tlf 40468308

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *